Døgnvagt 70 22 16 20

FKSSlamson A/S opkøber Vestlollands Kloakservice

apr 13, 2021

                                                                                                             Pressemeddelelse 12. april 2021

Vestlollands Kloakservice bliver en del af FKSSlamson – åbner op for vækst og større opgaver

En af Danmarks ældste og største virksomheder inden for kloakservice, FKSSlamson A/S med hovedsæde i Odense, overtager nu kloakfirmaet Vestlollands Kloakservice i Nakskov. Indehaver Knud Åge Nielsen fortsætter som daglig leder af afdelingen i Nakskov, der beskæftiger 12 medarbejdere.

Vestlollands Kloakservice er etableret i 1970 og har specialiseret sig inden for TV-inspektion, slamsugning, spuling, herunder tørsugning og højtryksspuling af produktionsanlæg. Knud Åge Nielsen har overtaget virksomheden fra sin far og har drevet virksomheden de sidste 31 år. Virksomheden fejrede 50 års jubilæum sidste år.

Han ser sammenlægningen med FKSSlamson som en unik mulighed for at fremtidssikre virksomheden og sikre vækst og nye arbejdspladser.

”Sammenlægningen giver os helt nye udviklingsmuligheder. FKSSlamson er en virksomhed, der er teknologisk funderet og med en stor flåde af højteknologiske biler og udstyr samt højt specialiserede medarbejdere. Vi får nogle helt nye kompetencer og muskler nu, og kan derfor også byde ind på nye og større opgaver end vi er vant til,” siger Knud Åge Nielsen.

Han pointerer bl.a., at Vestlollands Kloakservice allerede udfører en del opgaver i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen, og når det projekt kommer op i et endnu større momentum, kan der sagtens blive brug for yderligere kompetencer og muskler.

FKSSlamson beskæftiger med købet af Vestlollands Kloakservice flere end 230 medarbejdere fordelt over hele landet. FKSSlamson udfører en lang række services inden for kloakområdet, herunder bl.a. TV-inspektion, spuling, tømningsordninger, No-Dig mm.

FKSSlamson har driftsafdelinger over hele landet og nu altså også i det sydlige Sjælland, hvor det er planen at man vil dække både Lolland og Falster inden for alle typer af kloakservices.

Ser gode muligheder for yderligere vækst

Adm. direktør hos FKSSlamson, Michael Nielsen, understreger, at på trods af navneændringen til FKSSlamson, så fortsætter mandskabet med at udføre opgaver for kunderne med den gode, lokale service – blot tilført endnu større og flere kompetencer, udstyr og sikkerhed for levering.

”Vestlollands Kloakservice er en sund og veldrevet virksomhed med et værdisæt, der matcher vores. Ved at vi nu kan levere inden for alle typer og størrelser af kloakservices på Lolland og Falster, ser vi rigtig gode muligheder for at ekspandere og vækste over de kommende år – også set i lyset af, at aktivitetsniveauet er stigende i området,” siger Michael Nielsen.

Ifølge Michael Nielsen, så er der en specialisering i gang i branchen. Flere og flere vil gerne være en del af et større og moderne setup, der gør det muligt at byde ind på store og spændende opgaver.

”Ved at blive en del af FKSSlamson, hvor Vestlollands Kloakservice kan trække på mandskab, maskiner og kompetencer fra os, så kan de udvikle sig hurtigere og sundere, fordi det giver nogle helt nye muligheder i en branche, hvor udviklingen går stærkt og konkurrencen er hård,” siger Michael Nielsen.

FKSSlamson er bl.a. medlem af TV-inspektionsgruppen under Dansk Industri, der udfører TV-inspektion på baggrund af standarder og krav fastsat af Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning(DTVK). For at sikre den højeste kvalitet i Danmark stiller DTVK krav til firmaernes organisation, uddannelse, teknologi, udstyr og egenkontrol. Kompetencer der altså nu også kommer Vestlollands Kloakservice og deres kunder til gode.

————————————————————————————————————————

Yderligere oplysninger:

Michael Nielsen, adm. direktør FKSSlamson                                                                      23212123

Knud Åge Nielsen                                                                                                                             40300171

Kloakservice over hele Danmark

              

virksomheder, offentlige og private

Over 60 års erfaring

              

med kloakservice

Over 230 medarbejdere

              

der står sammen i tykt og tyndt

Kontakt os

             

Marius Pedersen A/S

Division FKSSlamson

CVR: 49979517

Teknikvej 36 - 5260 Odense S

Tlf.: 70 22 16 20

Åbningstider:

Mandag – torsdag 07.00-16.00

Fredag 07.00-15.00.

Døgnvagt

             

Aalborg tlf. 98 10 00 03

Bolderslev / Aabenraa tlf. 74 64 62 47

Fredericia / Middelfart tlf. 75 94 19 22

Gredstedbro / Esbjerg tlf. 75 43 26 67

Hedensted / Løsning tlf.: 75 89 32 55

Hvidovre tlf. 36 77 60 00

Møn/Stege tlf. 55 81 63 26

Nakskov tlf. 54 92 01 71

Odense tlf. 70 22 16 20 

Randers / Silkeborg / Skive tlf. 86 44 88 66

Svendborg tlf. 23 84 55 48

Sønderborg tlf. 74 41 56 80

 

Følg os på